Finance Manager til international virksomhed
Finance Manager til international virksomhed
Ledelse, rapportering, økonomisk overblik og strategisk forretningsudvikling
Har du lyst til at stå i spidsen for økonomifunktionen i en flad organisation, hvor du er en del af den øverste ledelse? Brænder du for driftoptimering, ledelse og skarpe rapporteringer med globale snitflader? Så kig nærmere på stillingen som Finance Manager hos Hilton Foods Danmark.
Du får en central ledelsesrolle, hvor du med reference til Site Director/ Managing Director bliver ansvarlig for den daglige ledelse af finansafdelingen bestående af fire fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Du har ansvaret for at udvikle, lede og koordinere den finansielle del af partnerskabet med Coop, hvor du på ugentlig og månedlig basis sikrer præcise rapporteringer til både interne og eksterne interessenter. Som Finance Manager har du desuden en nøglerolle i forhold til at optimere og udvikle systemprocesser, hvor du både vil agere sparringspartner og være hands on i de forskellige faser i processerne. Du rådgiver og supporterer ledelsen i forhold til likviditetsstyrring, budgetter, finansieringer og lignende. Desuden ønsker og forventer vi, at du kan bidrage til at udfordre og udvikle organisationen.
For at få succes i rollen kræver det, at du har erfaring med budgetter, regnskab, rapportering samt årsrapporter. Du har med fordel en revisor- eller controller baggrund og er uddannet Cand.merc.aud. eller har en HD i regnskab og økonomistyring eller lignende. Du ønsker ledelse som en del af dit arbejde og er motiveret for at udvikle dig som leder, men har ikke nødvendigvis mange års ledelseserfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med implementering af SAP eller lignende ERP systemer. Du sikrer vedligehold og videreudvikling af forretningsgange inden for finans i overensstemmelse med det internationale Hilton Foods, som er noteret på Børsen i London.
Du er ambitiøs, udadvendt og initiativrig og motiveres af at navigere i og håndtere et dynamisk, travlt og foranderligt miljø. Du har en detaljeorienteret, strukturereret og systemisk tilgang til dine opgaver, og du evner altid at komme i mål i kraft af dit gode overblik. Din personlighed er kendetegnet af en naturlig autoritet og gennemslagskraft, og du er selvkørende og engageret i dine og dit teams arbejdsopgaver. Du er samtidig en procestænkende person, der er fleksibel, og som besidder et stort gåpåmod. Du trives i en kultur, der er præget af, at der er kort vej fra tanke til handling, og hvor samarbejde, hjælpsomhed og støtte på tværs af afdelinger ses som en naturlig del af hverdagen. Vi vægter medarbejdertrivsel og den gode kultur højt, hvilket kommer til udtryk ved stor faglighed og høj anciennitet blandt medarbejderne. Din hverdag er alsidig og du får mulighed for at bringe alle dine færdigheder inden for finans i spil. Du får stor indflydelse på strategien og et stærkt udgangspunkt for at skabe gode resultater.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen eller os som virksomhed, så tøv ikke med at kontakte People and Culture Manager Janne Jøhnke på 6023 7002 eller janne.johnke@hfgplc.com. Se mere om Hilton Foods på www.hfgplc.com.
Ved du allerede nu, at jobbet er noget for dig, så send dit CV eller en kort videopræsentation hurtigst muligt. Vi ønsker jobbet besat snarest, og indkalder derfor løbende kandidater til samtale. Dit CV bliver selvfølgelig behandlet fortroligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hilton Foods er et af verdens førende virksomheder inden for kød, seafood, vegansk & vegetarisk, convenience og supply chain services. Vi har fabrikker i Danmark, England, Irland, Holland, Polen, Sverige, Australien, Singapore og New Zealand. I Danmark har fabrikken i Hasselager siden 2011 leveret alle former for udskæringer og hakkekødsprodukter af svinekød, oksekød, kalvekød, kylling, fisk og lam samt en bred vifte af convenience produkter til Coops butikker.